ACTURE PARK – Moved by action

ACTURE PARK er den vildeste oplevelsespark for turister og grupper, der gerne vil udfordres fysisk eller mentalt. Om man er til et megasug i maven eller naturudfoldelser, så indeholder området mellem Vojens og Haderslev Danmarks absolut største samling af sjove og lidt vilde aktiviteter i kombinationen af action og natur. ACTURE PARK er for aktive mennesker på alle niveauer. Parken kan opleves som en dagstur, eller som en oplevelsespakke med overnatning.

 

Oplev Danmarks længste gokartbane, det højeste klatretårn, den bedste skøjtearena, F16-jagerne og det flotte StreetDome. Prøv 3D bueskydning, snorkelsafari, dykning, mountainbike, og mange andre aktiviteter. Tag på eventyr med veterantog, vandcykel og vandresko - eller nyd naturen, historierne og spisestederne langs Tunneldalen, dammen og havnen. I ACTURE PARK bliver gæsterne underholdt, og får flyttet grænser.

 

ACTURE PARK består af en gruppe oplevelsesaktører, der arbejder sammen om at skabe actionoplevelser. Få overblik over alle aktiviteterne på www.acturepark.dk. På hjemmesiden kan du købe billetter og få inspiration til dagsprogrammer, overnatning og spisesteder. Vær opmærksom på, at aktiviteterne ligger spredt over et større område end i en traditionel oplevelsespark.

 

Haderslev Erhvervsråd står i spidsen for udviklingen af ACTURE PARK med opbakning fra Haderslev Kommune, Destination Sønderjylland og de lokale aktører i oplevelsesindustrien. Det er hensigten at ACTURE PARK skal udvikles til et regionalt fyrtårn med stor tiltrækning af gæster fra både Danmark og nærområder.

 

Se ACTURE PARKs hjemmeside

 




 For mere info, kontakt projektleder Birgitte Hjort Jaritz.