arbejdskraft

Arbejdskraft

Tiltrækningen af kvalificeret arbejdskraft er en udfordring, som rigtig mange virksomheder står overfor. I Haderslev Kommune og i hele landet.

Det vigtigste vi kan gøre er at fokusere mere på uddannelse, og specifikt etablere Danmarks bedste ungdoms- og uddannelsesmiljø baseret på et samlet fysisk campus-område.

Herudover er der en lang række ting, vi kan iværksætte her og nu. Blandt andet:

  • Bedre udnyttelse af den potentielle arbejdskraft
  • Sikre en fælles indsats for at få flere lærlinge ud i lokale virksomheder.
  • Omskoling og uddannelse af både ufaglærte og faglærte.
  • Etablere en håndholdt indsats for at få flere unge i praktik og job. Gerne med inspiration fra Varde Kommunes ”Erhvervsplaymaker” og ”Erhvervsguide”-ordning.
  • Udvikle og udnytte fleksible jobs og arbejdspladser bedre.
  • Styrke mentorordninger og konkret uddanne virksomheder i ledelse af generation z og y.
  • Sikre fremtidens arbejdskraft
  • Gøre en indsats for at få de unge fraflyttere til at flytte retur, når de stifter familie.
  • Dyrke de lokale talenter og fastholde deres kontakt med virksomhederne, når den er etableret. Fx gennem startHER-aktiviteter og udvidet skole-virksomhedssamarbejde.
  • Styrke samarbejdet med universiteterne, så vi også får de højtuddannede til kommunen.
  • Import af arbejdskraft
  • Etablere netværk og projekter, der kan hjælpe virksomheder med at tilføre kvalificeret arbejdskraft fra andre EU-lande samt sikre, at det foregår på ordentlige vilkår, når det gælder løn og ansættelsesvilkår.
  • Sikre en god modtagelse af udenlandske medarbejdere med fokus på miljø og sprog.