ATA-Carnet

Kom let og hurtigt gennem tolden

Et ATA Carnet er et internationalt eksportdokument/varepas, som giver dig mulighed for told- og skattefrit at eksportere og importere forskellige varer i op til et år. Det er et fysisk dokument, som skal udstedes, underskrives og præges af et godkendt handelskammer, før det er gyldigt, herefter skal det godkendes af dansk told, før rejsen med carnetet kan påbegyndes.

Formålet med ATA Carnet ordningen er et toldsamarbejde mellem handelskamre og toldmyndigheder i over 70 lande for at gøre det nemmere for virksomheder at eksportere og importere div. varer og udstyr midlertidigt.

Fordele ved at rejse med ATA Carnet

Med et ATA Carnet i hånden gør det rejsen til udlandet meget nemmere.
Et ATA Carnet er et varepas, som erstatter ind- og udførelsespapirer og overflødiggør sikkerhedsstillelse for told og afgifter på de fleste af Danmarks vigtigste markeder udenfor EU.

Med et ATA Carnet får du bl.a. følgende fordele:

  • Der skal ikke betales told/afgifter eller stilles sikkerhed/depositum for indførte varer/fagligt udstyr i udlandet.
  • Der skal ikke udfyldes nogen form for toldblanketter.
  • Det er ikke nødvendigt at benytte udenlandske speditører til at ordne de omstændelige toldformaliteter.
  • Carnetet giver hurtig og gnidningsløs toldekspedition for varer og fagligt udstyr, som passerer over grænserne.
  • Rejs ubegrænset med dit carnet inden for gyldighedsfristen på 1 år fra udstedelsesdatoen. (Du skal være opmærksom på, at du skal bruge et rejsesæt til hver rejse - du kan altid bestille ekstra rejsesæt i carnetets gyldighedsperiode.)

Messe og udstilling

ATA Carneter kan dække varer, som skal vises og/eller bruges på udstillinger, messer, kongresser eller lignende - eksempelvis:

  • Brugskunst
  • Smykker
  • Elektronik.

Carnetet dækker også:

  • Materialer til stande
  • Lys, lyd og andet multimedie udstyr
  • Dekoration.

OBS! Carnetet dækker ikke varer, der sker et forbrug af!
Eksempelvis: vand, chokolade, reklamebrochurer som uddeles til messedeltagerne.

Professionelt udstyr

ATA Carnet gælder for professionelt udstyr, som har midlertidigt ophold i importlandet. Ud over de generelle betingelser i carneter er der følgende krav:

  • Udstyret må ikke anvendes til forarbejdning eller fremstilling af varer.
  • Køretøjer bør kun anvendes i konkurrencer.
  • Udstyret må ikke anvendes til at udnytte naturressourcer til at konstruere, reparere eller vedligeholde bygninger til landbrug eller lignende.

Eksempler på professionelt udstyr:

  • Kameraer, lyd og lys udstyr til pressen og filmskabere
  • Div. test udstyr
  • Værktøj
  • Rally Biler og motorcykler til løb
  • Heste.

Vareprøver

Med vareprøver forstås varer, der skal vises frem i besøgslandet for derefter at hjemtages til Danmark og aftale videre salg eller produktion.

Reglerne for dette er:

  • Varerne indføres kun med den hensigt, at de skal vises eller demonstreres i besøgslandet.
  • Varerne skal produceres udenfor besøgslandet.
  • Varerne må ikke sælges eller gives væk, eksempelvis tøj eller sko.

Sådan får du et ATA Carnet

HER har indgået et samarbejde med SMV Danmark. Derfor kan du få ATA Carneter fra dag til dag HER.

Du kan blive oprettet på Eksportportalen HER - og så er du klar til at bestille.  

Som medlem HER får du 25% på dine eksportdokumenter. 

Per Gregersen

Kontakt udviklings- og salgskoordinator Per Gregersen på per@her.dk, eller på telefon 5151 0450 for at høre mere.

Mette Juul Nielsen

Kontakt event- og medlemskoordinator på mette@her.dk, eller på telefon 6133 6174 for at høre mere.