26. AUGUST 2020
Iværksted - Mød rådgiverne

Når man får en god idé eller lige har startet sin virksomhed op, så kan man godt glemme en enkelt eller to detaljer i farten. Om det er at være 110% skarp på sin markedsføring, den online tilstedeværelse, emballage, regnskab, bogføring, moms, skat, selskabsform, et juridisk spørgsmål, kontorplads, sparring, finansering eller noget helt andet, så er der hjælp at hente.

Gennem Haderslev Erhvervsråd og startHER, har du som iværksætter nemlig mulighed for at benytte dig af klippekortet, som giver dig adgang til 6 timers rådgivning indenfor nogle af de nævnte områder.

 

Og hvis du ikke helt kender alle mulighederne eller kan sige præcis, hvad du mangler hjælp til, så har vi løsningen:

Kom og hør omkring mulighederne i startHER og mød iværksættererådgiverne.

Kom og vær nysgerrig, tag dit spørgsmål eller udfordring med eller mød blot op og hør hvad du skal være opmærksom på som iværksætter - både når du har en god ide og overvejer at starte virksomhed og når du har taget beslutningen. Du får også mulighed for at se startHER etagen, hvor der er ledige gratis kontorpladser til nye iværksættere.

 

PROGRAM:

17.00       Velkommen – præsentation af startHER

17.10       Kort præsentation af de deltagende rådgivere

17.30       Mød rådgiverne

18.00       Der serveres en let forplejning

18.30       Mød rådgiverne – fortsat

20.00       Tak for i aften

 

TILMELDING:

Tilmelding skal ske til lene@her.dk senest den 24. august.