Aktive med hjerte og vilje

I Haderslev Kommune er vi aktive med hjerte og vilje. Vi er de venner, du endnu ikke har mødt. Derfor er Haderslev Kommune et af Danmarks bedste steder at bo, leve og drive virksomhed. Vi er en del af Sønderjyllands historie, der har lært os at arbejde tæt sammen, at løfte i flok og få det bedste ud af det vi er bedst til.

Bo i Haderslev

Vi er en aktiv erhvervskommune med internationalt udsyn, iværksætterånd og gode rammevilkår, hvor kommunen og erhvervslivet har fælles fokus på at udnytte vores gode beliggenhed og tilknytning til det stærke Trekantområde.

Vi er stolte af hver og en af vores stærke virksomheder – og vi har plads til flere.

Læs mere om, hvordan det er at bo i Haderslev HER og hør mere om det ved at kontakte Haderslev Kommunes bosætningskonsulent Cathrine Amalise Skade Andersen på casa@haderslev.dk

Fra Verdensmål til Hverdagsmål

Arbejder du allerede med FN's Verdensmål, eller har du ambitionerne om at komme i gang? HER kan du blive en del af et professionelt, skræddersyet forløb, hvor du får fokus på, hvad du allerede gør og værktøjerne til at ændre adfærd med de områder, som du og din virksomhed ønsker at ændre.

Vil du høre mere om forløbet? Kontakt vores chefkonsulent Jan Hyldal på 51 51 07 50.

Et område med mange lokale producenter

Du kan finde mange lokale producenter inden for eksempelvis metal og fødevarer i Haderslev Erhvervsråd.

Virksomheder som Lindegaarden Gårdbutik, Slagter Lampe, Slagter Vollstedt og Fuglsang er fx alle fire en del af det lokale erhvervsnetværk, som du også kan blive en del af HER.

Actionprægede oplevelser for alle

Hvad bruger du din fritid på? Måske du skal på stadion og se, når SønderjyskE spiller fodbold i den bedste liga; mærke suset, når du kører gokart på Danmarks længste udendørs bane; have et dyp i friluftbadet eller måske du vil prøve kræfter med bue og pil?

Mulighederne er mange. Få inspiration til din næste oplevelse på ACTUREPARK.dk, hvor vi har samlet alle de lokale actionprægede oplevelser under et brand.

Et levende handelsliv

Både i Haderslev gågade, handelstorvet i Vojens og i Gram slotsby vil du opleve et levende handelsliv. Oplev de mange specialbutikker, hyggelig udendørsservering og de kulturelle omgivelser.

Overvejer du at starte butik i Haderslev kommune, kan du kontakte Kathrine Højgaard på telefon 51 51 88 29. Handelsstandsforeningen Haderslev Butikker og de to netværk Vojens Handel HER og Gram Handel HER er en del af Haderslev Erhvervsråd, og derfor kan du få hjælp og sparring til at starte op i hele kommunen.