“Luk skabet op, fold skabertrangen ud – skab jer og skab liv i de vilde ideer”

Skaberiet, som er et makerspace, bruges af de lokale skoler til undervisning, samtidig med at det er hjemstedet for de kreative hjerner og virksomheder, der ønsker at bruge 3D printere, laserskærer, CNC-fræsere og foliemaskiner.
 
HVAD ER ET MAKERSPACE?
Idéen med et makerspace er at sætte fokus på brugerdreven innovation. Et makerspace er nemlig et kreativt værksted, hvor folk med interesse i computere, teknologi og videnskab mødes, udveksler idéer og skaber nyt indhold og meget andet.
 
Den centrale idé med makerspaces er, at det er brugernes egne idéer og kreative energier, der driver værket. Her er ingen på-forhånd-givne løsninger og ingen passive tilskuere. Vil folk være med, er det for at tage en aktiv rolle som medproducerende deltagere.
 
VÆR MED HER
Alle private, offentlige institutioner og virksomheder er velkomne til at bruge lokalerne og maskinerne. Skal man bruge teknisk hjælp skal Bøytler & Kruse kontaktes på bokr@bokr.dk eller på telefon 2148 6366.