”Handl nu” betyder også, at vi skal handle med hinanden og støtte vores lokale virksomheder!

HER er klar med ekstra indsats over for alle lokale virksomheder – overblik over både lokale og nationale Corona-informationer på her.dk/corona – nye muligheder for at udveksle erfaringer med hinanden – opsøgende hjælp til lokale virksomheder –kampagne skal skabe mere HANDEL NU!

Læs mere på haderslevhandler.nu

 

1. Formidling

HER ændrer forsiden hjemmesiden og samler alle informationer og links om Corona- virus med relevans for virksomhederne. Både lokale, regionale og nationale virksomhedsinformationer skal kunne findes ét sted. Haderslev Kommune dirigerer også virksomhedshenvendelser og -informationer denne vej. Nyhedsbreve og SoMe- opslag fortæller om dette.

 

2. Videndeling

Lokale virksomheder har i weekenden specifikt opfordret HER til at etablere ”etinformationscenter via nettet omkring muligheder etc. for virksomheder samtvidensdeling mellem medlemmerne”. Det gør vi nu, så udover den samlende hjemmeside, kommer der forskellige grupper på LinkedIn/Facebook. I første omgang etableres fora for Industri, Iværksættere, Oplevelse, Detailhandel, og derefter nye i takt med efterspørgslen fra virksomhederne.

 

3. Opsøgende indsats
HER vil prioritere en stor opsøgende telefonisk indsats over for alle typer af virksomheder – både for at skabe videndeling og bruge hinanden bedst muligt, men også for at finde de, der har mest brug for hjælp, og sparring i den alvorlige økonomiske situation. Der samarbejdes om dette med Erhvervshus Sydjylland, som også har etableret et ekstra Corona beredskab.

 

4. HANDL NU MED OMTANKE

Det er afgørende for den langsigtede økonomiske effekt, at Danmark og vores lokalsamfund ikke går helt i stå. Vi skal alle med fornuft og omhu begrænse smittespredningen, men der er også rigtig mange gode grunde til fortsat at bruge penge som forbruger. HER vil lave en kampagne, der viser forbrugerne, hvordan de kan fortsætte med at handle og holde gang i hjulene på en forsvarlig måde. De fleste vil tilmed spare penge på de gode tilbud derude.

HER vil rejse en appel til alle, der har fået ekstra fritid og ikke er truet på sin indtægt. Lad os holde en ekstra forbrugsfest lige nu og spare de negative renter i banken, for vores virksomheder har brug for handel og omsætning.

Der er masser af muligheder for at få leveret varer og alle gode butikker sørger for, at du trygt kan handle hos dem. HER vil vise, hvor du trygt kan handle og hjælpe de handlende med at skabe trygge kundekoncepter.

Lad os give hinanden nogle ekstra forårsgaver, købe gavekort, sende lidt godt til dem, der kæmper i sundhedssektoren, og finde de henlagte projekter frem. Brug weekenden på det nye haveanlæg, det nye køkken eller få nu skiftet de sidste gamle lamper til LED. Køb nyt outdoortøj og løbesko, tag et kig på forårsgarderoben, få cyklen klargjort hos cykelhandleren, bestil aftensmaden som take-away fra den lokale restaurant. ”HANDL NU MED OMTANKE”, og gør det lokalt, så butikker og restauranter også er her efter Corona-krisen.