Aktive med hjerte og vilje

Som virksomhed har du mulighed for at bakke op om vores fælles fortælling: Haderslev - Aktiv med hjerte og vilje. Det du kan gøre er at udbrede konceptet. Det eneste du skal gøre er at dele loget på din hjemmeside i din mailsignatur eller tryksager. På den måde opfordrer du andre til også at deltage aktivt.

 

Til højre finder du download-links som giver dig alle de informationer du skal bruge, for at tage del i kampagnen.

 


 

I Haderslev Kommune er vi aktive med hjerte og vilje. Vi er de venner, du endnu ikke har mødt. Derfor er Haderslev Kommune et af Danmarks bedste steder at bo, leve og drive virksomhed. Vi er en del af Sønderjyllands historie, der har lært os at arbejde tæt sammen, at løfte i flok og få det bedste ud af det vi er bedst til.

 

Vores historiske beliggenhed har lært os at løfte i flok og få det bedste ud af vores talenter i en kommune, der er rig på fantastisk smuk og varieret natur, der både byder på dyrehave, plantagelandskab, strande og ikke mindst fjorden. Vi vil hinanden, både i det store og det små, hvad enten vi bor i vores velfungerede landsbysamfund, bygger drømmehuset på nye udstykninger eller har bosat os naturskønt ved vand og skov.

 

Som aktiv erhvervskommune med internationalt udsyn, iværksætterånd og gode rammevilkår, har kommunen og erhvervslivet et fælles fokus på at udnytte den gode beliggenhed vi besidder, da vi både er en del af Sønderjylland og Trekantområdet.

 

Vi er stolte af hver og en af vores stærke virksomheder – og vi har plads til flere!

 

Vi er vant til at gøre tingene i fællesskab og med et åbent sind, hvor vi engagerer os i

hinanden og byder nye ansigter velkommen. Vi glæder os over at kunne åbne døre for hinanden og skabe ting i fællesskab – mellem nye og gamle bekendtskaber, mellem spirende talenter og erfarne kræfter, mellem private

virksomheder og offentlige institutioner, mellem innovative iværksættere og etablerede erhvervsdrivende.

Derfor er vi aktive med hjerte og vilje.