HOTLINE TIL KULTUR- OG IDRÆTSLIVET

Aflysningen af mange større arrangementer, markeder og festivaler til og med august 2020 som følge af corona-krisen har også mange konsekvenser i Haderslev Kommune. Ny hotline skal hjælpe med at vejlede arrangører.

 

-Vi er meget bevidste om de store konsekvenser dette har for vores lokale arrangører, og vi ønsker at bistå dem så godt vi kan, siger formanden for Udvalget for Kultur og Fritid, Kjeld Thrane.

-Vi har derfor valgt, at oprette en lokal hotline, der henvender sig til arrangører af kultur- og idrætsevents i Haderslev kommune, siger Kjeld Thrane.

 

Hotlinen giver arrangører mulighed for generel vejledning om muligheder og tiltag i den aktuelle situation, herunder i forhold til kontraktmæssige udfordringer.

Jurist, Cecilie Suhr Bertelsen kan træffes på tlf. nr. 2114 9318 alle hverdage i tidsrummet 12-15 fra 14. April - 1. Maj.

 

Vi henviser i øvrigt til Kulturministeriets Corona-hotline, tlf. nr. 3374 5000, hvor der ydes råd og vejledning om de ordninger, der i denne situation er etableret under Kulturministeriet.