mod

Image

Vi har med grundfortællingen ”Aktive med hjerte og vilje” et fantastisk udgangspunkt for at skabe den rigtige fortælling om vores kommune og dermed udbrede kendskabet til vores dna.

Vi skal udnytte ”Aktive med hjerte og vilje” fuldt ud. Det kræver for det første, at der investeres tid og ressourcer i den interne kommunikation og det interne ejerskab til fortællingen, og at vi for det andet sikrer en fælles indsats på tværs af virksomheder, kommune og andre aktører.

Oplevelser – lad os udnytte potentialet

Når det gælder oplevelser, har vi rigtig meget at byde på i Haderslev Kommune. Vi har gennem de senere år løftet oplevelserne i turisme og handel betydeligt gennem et tæt samarbejde med og mellem aktørerne, konkrete projekter og målrettede kampagner. I dag ligger Haderslev Kommune flot på antal overnatninger i forhold til de kommuner, vi normalt sammenligner os med, og det gavner både bylivet, økonomien og opbygningen af kommunens image. Men der er et enormt, uudnyttet potentiale, som vi bør samle vores kræfter og investeringer om at udvikle. 

Større bæredygtige ambitioner

Klima- og bæredygtighedsdagsordenen er kommet for at blive. Hvor man for blot få år siden var first mover, hvis man arbejdede seriøst med at mindske sit klimaaftryk, er man i dag last mover, hvis man endnu ikke er kommet i gang. Og i Haderslev Kommune skal vi rykke nu for at komme med på vognen.

Vi finder det positivt, at kommunen har oprettet et §17 stk. 4 udvalg i forhold til netop klima og bæredygtighed, og herunder inddraget eksterne interessenter, også fra erhvervslivet. Lad os sætte barren for dette højt og inddrage det lokale erhvervsliv, når der skal findes konkrete løsninger, så den grønne omstilling kan blive en vækstmotor, også i Haderslev Kommune.

Mod og vilje

Skal vi for alvor flytte noget, når det gælder vores image, kræver det, at vi har modet til at gøre nogle ting fuldt ud, så vi har noget at vise frem og fortælle om. 

Vi skal have modet til at tænke og satse stort for at sætte vores kommune på landkortet, og vi bør kaste betydelige ressourcer efter et fælles projekt, der virkelig kan flytte noget. Også selvom det virker uoverskueligt og ingen kender vejen til målet, når vi står klar sammen i startblokken.

Det var sådan, Horsens blev koncertby og skabte det nye FÆNGSLET. Det var sådan, Varde fik Tirpitz, og nu er de i gang med det nye, store projekt FLUGT i Oksbøl. Det var sådan, Middelfart fik bridgewalking, og det er sådan, Silkeborg er ved at opnå en position som Danmarks Outdoor-hovedstad.

Får vi succes med et sådant projekt, bliver kampagner stort set overflødige. Det vil i sig selv være en fortælling, et eventyr, som vil definere, hvordan vores omverden opfatter os – og hvordan vi opfatter os selv. Dermed vil vi også vende nogle af de interne udfordringer, vi står med i dag, nemlig:

  • At vi taler kommunen og hinanden op i stedet for ned.
  • At vi tænker positivt og ser muligheder frem for begrænsninger.
  • At vi bakker op og hylder dem, som gør noget for at skabe udvikling i kommunen.
  • At vi arbejder på tværs og inddrager
  • hinanden på tværs af sektorer for at få
  • ting til at lykkes effektivt og hurtigt.

Det vil helt naturligt give os en tro på os
selv og modet til at give os i kast med nye aktiviteter, der kan forstærke den gode spiral, så vi ikke blot HAR en vækststrategi, men også udlever den.