Micro marketingpakker til små virksomheder

Værdi ca. 6.000 kr. pr. pakke. Egenbetaling kr. 1.500

Hvordan får jeg fat i en marketingpakke?

Pakkerne er beskrevet nedenfor. Spørgsmål og ansøgninger stiles til Erhvervsdirektør Gert Helenius på gert@her.dk eller 5170 2050

Konceptet er enkelt. Sammen med lokale kreative er der defineret 9 små pakker til virksomheder ud fra en betalingsmodel, hvor alle giver lidt til den gode løsning. Kommunens pulje dækker 2.500 kr., virksomheden skal selv betale 1.500 kr. Desuden lægger hver af de lokale kreative lidt ekstra indsats i opgaverne, så den kommer op på en værdi af 6.000 kr.

Virksomheder, der ønsker en marketingpakke, skriver en kort mail til HER om, hvad de gerne vil sætte i gang med pakken, og hvilken pakke der ønskes. De indkomne ansøgninger behandles hver uge, indtil alle pakker er sat i omløb.

A. FOTO-VIDEO POWERPAKKE

Få opdateret virksomhedens fotomateriale, evt. suppleret med nogle videoklip.
(I alt 6-8 timers kreativt arbejde)

B. SOCIALE MEDIER (SoMe) SALGS- OG KAMPAGNEPAKKE

Få hjælp til at få virksomheden effektivt eksponeret på SoMe.
(I alt 4-6 timers kreativt arbejde + annoncering)

C. OPTIMERING AF HJEMMESIDE

Trænger virksomhedens hjemmeside til et løft, så giver denne pakke sparring på både indhold, design, søgemaskineoptimering (SEO) og anvendelse af analyser og statistik. Der vil være tid til at arbejde konkret med forbedringer på nogle af områderne, hvilket aftales på baggrund af gennemgangen af hjemmesiden.
(I alt 6-8 timers kreativt arbejde)

D. STYRK DIT DESIGN OG UDTRYK

Trænger virksomhedens grafiske design/udtryk til opdatering, så giver denne pakke sparring på, hvordan det nuværende logo og den grafiske linje kan blive moderniseret og få et løft. Med pakkens omfang, kan der ikke udvikles helt nyt design, men pakken kan indgå som element i en større løsning.
(i alt 6-8 timers kreativt arbejde)

E. EN HELT NY SALGSKAMPAGNE

Trænger virksomheden til en ny kampagne, der bryder med gamle vaner og afprøve nye metoder eller markeder, så indeholder denne pakke sparring og hjælp til at gennemføre en konkret kampagne, hvor målet er at løfte salget på en ny måde for virksomheden.
(i alt 6-8 timers kreativt arbejde)

F. MEDIEINTRODUKTION, FX BLOGS, VLOGS, PODCAST, YOUTUBE

Kan det være relevant for virksomheden at sælge sine budskaber gennem anvendelse af mediefortællinger eller skabe bedre kundeoplevelser ved anvendelse af lydoptagelser og video? Få inspiration til dette, vælg den ønskede platform og få kreativ og teknisk hjælp til dine første produktioner.
(i alt 6-8 timers kreativt arbejde)

G. FLYER ELLER FOLDER – REKLAME PÅ TRYK-PAKKE

Få fortalt din virksomhedshistorie med en informerende folder eller vis dine produkter med en flot flyer. Pakken giver trykt materiale, som du enten kan bruge til omdeling eller til fx at dele ud i din butik.
(I alt 6-8 timers kreativt arbejde + trykte materialer)

H. FLERE KUNDER MED VÆRDISKABENDE INDHOLD – CONTENT-PAKKE

Skab værdi for både dine nuværende og dine potentielle kunder med skarpe tekster på dine platforme. Med en kort og skarp e-bog, et whitepaper eller forskellige blogindlæg har du et stærkt udgangspunkt til at få nye leads, mere trafik til hjemmesiden og holde dig top of mind.
(I alt 6-8 timers kreativt arbejde)

I. TRYK OG REKLAME PAKKE MED LOGO

Har du brug for mere synlighed i gadebilledet eller måske nogle reklameartikler, klistermærker, visitkort, beachflag eller lignende, så kan du få en god start med denne pakke.
(I alt 1-2 timers kreativt arbejde + produktion af færdige produkter)