RETNINGSLINJER FOR ANSVARLIG INDRETNING

Erhvervsministeriet har søndag den 19. april udsendt en række nye retningslinjer om ansvarlig indretning af liberale serviceerhverv og udvalgsvarebutikker i detailhandlen, der skal være med til at skabe trygge rammer for kunder og erhvervsdrivende.

Mandag d. 20. april fik blandt andet frisører, massører, tatovører og lignende liberale serviceerhverv med tæt menneskelig kontakt mulighed for at åbne igen. For at genåbningen skulle ske så ansvarligt som muligt, så smittespredningen begrænses, og det er trygt for kunder og erhvervsdrivende, at der bliver lukket op igen, blev der udarbejdet et sæt retningslinjer, som hjælper de omfattede erhverv med at komme godt i gang igen.

HER er myndighedernes retningslinjer for de liberale serviceerhverv

 

De fleste butikker i detailhandlen kan fortsat holde åbent holde åbent for kunder. Det gælder fx tøjbutikker og byggemarkeder. Indkøbscentre ol. skal fortsat holde lukket. Retningslinjerne for ansvarlig indretning af udvalgsvarebutikker i detailhandlen skal bidrage til mere klarhed omkring, hvordan butikkerne holder åbent i corona-tiden på den bedste og mest ansvarlige måde.

HER er myndighedernes retningslinjer for detailhandel