Som medlem af Haderslev Erhvervsråd får du gratis, individuel erhvervsservice med vejledning, sparring, information og kontaktformidling.
4 + 2 konceptetErhvervssparring HER er et unikt koncept, hvor du i begyndelsen af et forløb bliver en del af en grupper bestående af seks deltagere, heraf fire iværksættere, selvstændige eller nyetablerede, og to mentorer. Formålet er at alle medlemmer i grupen hjælper hinanden igennem de udfordringer, man har, ved at lytte til hinandens udfordringer og dele erfaringer med hinanden. Grupperne planlægger selv, hvor ofte man mødes, men typisk er det 4-6 gange om året. Alt hvad der bliver sagt til møderne er fortroligt.Vær med HERSom medlem af Haderslev Erhvervsråd kan du, udover at deltage i alle andre arrangementer, også helt gratis deltage i Erhvervssparring HER, og få sparring og inspiration til din virksomhed. Iværksættere kan gratis blive medlem af Haderslev Erhvervsråd det år virksomheden er etableret plus det efterfølgende kalenderår.
Både hvis du godt kunne bruge en mentor, eller hvis du gerne vil være mentor for en anden erhvervsdrivende, så tøv ikke med at kontakte os, så du kan tage det næste skridt i din karriere.
Bliv mentor
Lønnen er det udbytte som arbejdet med at udnytte din egen erfaring i en sprudlende energisk sparringsgruppe giver. Spørg lige dig selv: Hvem hjalp dig, da du startede? Eller stod du og manglede den hjælp, som en dialog med en erfaren ville have givet dig?
Du får i øvrigt ikke bare tak og masser af energi til gengæld, men ofte også tips og ny erfaring, som du selv kan bruge. Det er det spændende ved at være i en sparringsgruppe eller i interaktion med en, der er på et tidligere step i virksomhedsudviklingen end dig, hvor I har forskellig baggrund og dermed også forskellig viden og meninger. Det kan derfor også være med til at udfordre og rykke dig.
Kontakt salgs- og udviklingskoordinator Per Gregersen på per@her.dk, eller på telefon 5151 0450 for at høre mere.